Søg  English (United States)   Dansk (Danmark)
5. september 2010 ..:: Forside » Sit & Go's ::.. Registrer  Log ind
 Sider Minimer

  
 Status Minimer

21. oktober 2009

Md.

Mål

Res.

Jan

$1.000

$2.408

Feb

$900

-$541

Mar

 $1.000  $2.148

Apr

 $900  $837

Maj

 $900

 -$617

Jun

 $900

 -$40

Jul

 $900

$1.000

Aug

 $900

 $1.302

Sep

 $900

 $836

Okt

 $900

 -$537

Nov

 $900  

Dec

 $900  

2009

$11.000

$6.714


  
 April status Minimer

6. maj 2009

April blev en noget svingende måned, og jeg nåede lige akkurat ikke mit mål, men tæt på. Det var ikke mine SnG's der holdte mig oppe denne gang. Dem havde jeg faktisk underskud på. I stedet blev det en plads som nr. 77 og næstbedste dansker efter Kongsgaard i Ongame's GSOP event 16. Den gav 928$, og havde det ikke været for den turnering, og clearing af en 500$ bonus på Betsafe, ville april ikke have set køn ud.

Maj er selvfølgelig (fristes jeg efterhånden til at sige) startet dårligt. Jeg har åbenbart fået for vane at spewe i de første par dage af hver måned. Det skal nok komme, og jeg er overbevist om, at jeg ender ud med et fornuftigt resultat.

Jeg har flyttet min rulle endnu engang. Denne gang er den landet på Scandic Bookmakers, som i øjeblikket kører et race. Man skal her være blandt de første 50 danskere, som optjener 10.000 PP. Er det tilfældet, modtager jeg en billet til en 150.000 DKK turnering på Casino Munkebjerg. Normalt laver jeg 3-4.000 PP på en måned, så der skal virkelig grindes igennem, hvis jeg skal nå det, men det må komme an på en prøve. Desuden har jeg sikret mig 40% i rakeback og en fordelagtig bonus, så der er rigtig god værdi i aftalen, selvom jeg ikke skulle kvalificere mig til live turneringen.


 Udskriv   
 Bedste session til dato Minimer

8. april 2009

SÅDAN!! Så bliver det ikke meget bedre. Jeg havde nemlig min bedste session i aftes so far. Det blev til 8 SnG's hvoraf jeg vandt 4 og fik én 2. plads. Det gav en ROI på 166% og 712$ til kontoen. Alt gik simpelthen min vej. Jeg vandt alle flips, næsten alle mine steals virkede, og de få gange jeg fik skillingerne til midten som underdog, smilte fru Fortuna til mig.

Det bringer mig op på godt og vel 100 buy ins på mit nuværende niveau, og 50 buy ins til 100$ SnG's, som er næste skridt på stigen. Iflg. min egen artikel om bankroll management, kan jeg derfor nu rykke et level op og starte på 100$ SnG's. Alligevel vil jeg vente med det lidt endnu. Jeg befinder mig rigtig godt på 50$ og føler ikke trang til at rykke op endnu, men det kommer nok, når jeg ser min rulle vokse med tiden.

I stedet vil jeg fokusere på at få koblet flere borde på, når jeg spiller. I øjeblikket 4 tabler jeg, men i aftes eksperimenterede jeg med 6 borde, og som det fremgår af ovenstående, gik det jo rimelig fornuftigt, så det skal der arbejdes med fremover.


 Udskriv   
 Procenter i Allan Bække Minimer

6. april 2009

En af årets helt store online turneringsserier kører i øjeblikket for fuld udblæsning. Det drejer sig selvfølgelig om SCOOP (Spring Championship of Online Poker) på Pokerstars, hvor Danmark også er godt repræsenteret. Jeg deltager ikke selv i herlighederne, og så alligevel. Det skal forstås på den måde, at jeg ikke selv agter at spille nogle af turneringerne. Men da Sifosis aka. Allan Bække annoncerede salg af procenter i ham selv på PokerNet til den store 25.500$ HU turnering på søndag d. 12. april, måtte jeg have en finger med i spillet.

Det handler grundlæggende om at Sifosis selv sammen med en makker køber sig ind for 25%, og resten (75%) blev sat til salg. Andele blev sat til salg, hvor man kunne købe sig ind for min. 1% og max. 3%. Jeg har valgt at købe 1%, dvs. 255$. Det betyder, at jeg vil få udbetalt 1% af en evt. gevinst, som Sifosis vinder. Du kan læse mere i tråden på PokerNet.

Sifosis har allerede gjort sig godt bemærket i første event af SCOOP, hvor han endte på finalebordet, men måtte tage til takke med en 7. plads. Han viser altså positive takter fra starten, og jeg er godt tilfreds med, at jeg nåede at købe en andel i ham.

Jeg fik hevet et godt resultat hjem i weekenden, hvor jeg lørdag aften spillede 9 SnG's. Det blev til en ROI på 95% og $464 i overskud, så jeg har dermed reddet underskuddet, som jeg startede måneden med og er nu break even.


 Udskriv   
 Marts måned Minimer

2. april 2009

Det er tid til at gøre status over marts, og den har heldigvis været god. Det havde jeg også brug for ovenpå den røvfuld jeg fik i februar.

Jeg kan således berette om et solidt overskud på $2.148, som er langt over det budgetterede. Det skyldes dels gode resultater og dels bonus og rakeback, som udgør ca. 50/50 i hver lejr. Jeg fik nemlig endelig clearet min $1.000 bonus på Eurobet, og det pynter gevaldigt på regnskabet.

Sjovt nok vendte min nedtur til optur akkurat som jeg skiftede til Betsafe, og de første 100 SnG's hos Betsafe har jeg spillet med en ROI på 43%. Nogle vil påstå det er held, nogle vil påstå det er dygtighed, nogle vil påstå det er rigged, jeg siger det er varians på godt og ondt.

Vi kigger også ind i en ny måned, og som det efterhånden er blevet for vane, er den startet skidt dvs. 12 SnG's med et underskud på $398. Sådan startede januar, februar og marts også, så jeg er ikke bekymret, så længe måneden ikke udvikler sig om februar gjorde.

I går var det 1. april og dermed tradition for en god omgang pranks, og der er altid folk der hopper i med begge ben. Det var også tilfældet for et par stykker, da Acemag tilsyneladende havde opsnappet nyheden om at alle sites ville hæve raken til 10%. Der var i hvert fald en på PokerNet, som ikke havde gennemskuet den: http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=181543

Jeg fik taget et billede af mit nye skærm setup in action i aftes, og jeg er stadig rigtig glad for det.


 Udskriv   
 Ovenpå igen Minimer

11. marts 2009

Jeg er endelig ved at komme ovenpå igen efter den seneste måneds miserable resultater. Marts startede også skidt, og jeg var hurtigt nede med ~$500. Jeg er heldigvis kommet godt efter det. Jeg har lige clearet en $1.000 bonus på Eurobet, som jeg selvfølgelig har lagt ind i regnskabet til venstre i menuen.

Som noget nyt har jeg flyttet halvdelen af rullen over på Betsafe. Jeg oprettede for lang tid siden en konto gennem PokerNet, og da de fik en god deal i hus med Betsafe, skulle det undersøges nærmere. Det viser sig, at fordi jeg har en gammel konto (som jeg egentlig aldrig rigtig har brugt) er min VIP status sat op til Diamond. Dvs. at jeg får 30% i cash back. Ydermere har jeg fået en deposit bonus på $500. Derudover er der lidt ekstra value i form af et PokerNet race, hvor jeg også gerne skulle skrabe en lille håndfuld $ hjem.

Jeg har netop opdaget et leak i mit spil, som jeg egentlig burde have set noget før. Det viser sig, at jeg ikke har åben skubbet tilstrækkeligt fra SB, og omvendt at jeg ikke har kaldt bredt nok på all-ins fra SB, når jeg har siddet i BB. Jeg er derfor gået glip af en masse value, men nu er jeg blevet opmærksom på det, og jeg kan allerede se resultatet af det.

Det er sådanne detaljer, som kan betyde, at en SnG får et helt andet udfald, end hvis man ikke var opmærksom på den slags, så det handler om at være oppe på tæerne konstant.


 Udskriv   
 Værste downswing til dato Minimer

4. marts 2009

Jeg befinder mig i øjeblikket i mit værste downswing i min karriere som hobbyspiller. Februar har været ubarmhjertig, og jeg har stort set ikke fået et ben til jorden. Jeg løber konstant ind i situationer, hvor jeg sidder som kæmpefavorit med top par eller set, som så bliver pulet af en 2-outer på river. Det er mildest talt frustrerende, når man slår modspilleren op på Sharkscope, og hans stats viser, at han sandsynligvis ville have haft en bedre chance for at tjene penge på aktier i IT Factory end ved at sidde ved filten.

For at give en fornemmelse af, hvad jeg har været oppe imod den seneste måneds tid, kommer her et eksempel. Det er fra Euro Grand Prix, som spilles hver lørdag på Eurobet med et buy-in på $162.

--------------------------------------------------------

Seat 1: Xkami19X ($3,378 in chips)
Seat 2: prebzzz ($3,225 in chips)
Seat 3: Blamatore_x ($2,590 in chips)
Seat 4: musashi16 ($2,450 in chips)
Seat 5: coco decoc ($2,095 in chips)
Seat 6: grole.10.15 ($2,560 in chips)
Seat 7: clown62 ($2,150 in chips)
Seat 8: -BimBam- ($2,945 in chips)
Seat 9: jupsidupsi ($2,596 in chips)
Seat 10: JPGM ($4,291 in chips)

ANTES/BLINDS
JPGM posts small blind ($15)
Xkami19X posts big blind ($30).

PRE-FLOP
prebzzz folds
Blamatore_x folds
musashi16 folds
coco decoc folds
grole.10.15 folds
clown62 folds
-BimBam- bets $90
jupsidupsi calls $90
JPGM calls $75
Xkami19X folds.

FLOP board cards: Q,K,J
JPGM checks
-BimBam- checks
jupsidupsi checks.

TURN board cards: 7
JPGM checks
-BimBam- checks
jupsidupsi checks.

RIVER board cards: T
JPGM checks
-BimBam- bets $225
jupsidupsi bets $900
JPGM folds
-BimBam- calls $675

SHOWDOWN
jupsidupsi shows A,9
-BimBam- mucks cards 9,9
jupsidupsi wins $2,100.

--------------------------------------------------------

Det er anden gang på 4 år, jeg har fået en straight flush, og så bliver den slået på stregen. Den var heldigvis ikke katastrofal for mit turneringsliv, men den skærer lidt i hjertet sådan en.

Marts er startet ligeså skidt, som det også fremgår af statistikken ude til venstre, men jeg må væbne mig med tålmodighed, og huske på, at jeg i sidste ende har evnen til at slå niveauet. Hr. Varians kommer og går, og mon ikke jeg snart kan vinke farvel til ham igen. Jeg kan også trøste mig med, at jeg i løbet af de næste par dage, får clearet en $1.000 bonus, som dækker tabet i februar.

Nyt pokersetup

Jeg lovede tidligere at uploade et billede af mit nye pokersetup. Da jeg i mellemtiden har været indlagt på hostpitalet med min datter for en virusinfektion, har det trukket ud. Nu har jeg fået taget et billede og det kommer her.

Jeg er godt tilfreds med det på trods af, at det absolut ikke er et highend setup. Det kan mærkes på skærmene, som ikke kan justeres i højde, rotation og tilt og der er begrænsede muligheder for opsætning af lys, kontrast osv., men kvaliteten er OK. Man skal også huske at prisen lå på 1.695 DKK pr. skærm, så hvad kan man egentlig forvente?


 Udskriv   
 Dårlig start på februar Minimer

11. februar

De første 10 dage af februar, har ikke lige været dem jeg har drømt om. Som tallene i tabellen til venstre bevidner, så er det faktisk gået ret skidt. Jeg ligger til d.d. med en ROI på -13% og har altså $655 i underskud, og det er naturligvis absolut ikke tilfredsstillende. Ovenpå en suveræn januar måtte jeg dog regne med at ryge ind i noget varians, som jeg tilskriver langt størstedelen af underskuddet.

Jeg har ikke spillet anderledes, end jeg plejer og har i langt de fleste tilfælde fået pengene ind som favorit, men har måttet se mig selv blive suget ud gang på gang. Det er noget, der sætter tålmodigheden på prøve, og det prikker lidt til tiltgenet. Heldigvis formår jeg at holde hovedet koldt og lukke ned i tide, så rullen ikke har taget stor skade.

Mit nye setup...

... fik jeg hjem i mandags, og med forventningens glæde gik jeg igang med at pakke herlighederne ud. Glæden forsvandt dog delvist, da jeg opdagede, at leverandøren havde sendt et forkert grafikkort, som ikke havde 2 x DVI, som specifikationerne på deres hjemmeside ellers lovede. Det betyder, at jeg nu kun kører med 1 skærm via bundkortets onboard grafik. Jeg tog kontakt til leverandøren, og de har uden brok taget grafikkortet retur, og jeg har bestilt et nyt, som skulle komme i dag. Der er dog himmelhvid forskel fra den ene 24" jeg kører med nu, kontra min 15,4" bærbare, og jeg bliver helt ekstatisk ved tanken om, at jeg i aften bør kunne få den anden op at køre, så jeg har 2 x 24".

Nyt program

Et andet problem med den bærbare var, at jeg ikke kunne installere SnG Wizard, da der manglede noget .NET Frameworks, som jeg ikke kunne få lagt på. Jeg fik installeret SnG Wizard på min nye PC i aftes, så jeg skal lige bruge lidt tid til at sætte mig ind i programmet. Jeg ser meget frem til at få rettet nogle af mine leaks omkring all-in strategi, så jeg forhåbentlig kan maksimere min edge yderligere, selvom jeg mener, at jeg har rimelig godt styr på det. Som nævnt i tidligere indlæg, er det jo essentielt at udvikle sig konstant, hvis man vil gøre alvor af poker.

I morgen...

... spilles 6. heat i Team Ace kvallen, hvor jeg selvfølgelig deltager. Jeg vandt kvallen sidste torsdag, så hvis jeg napper en top 3, tror jeg der er god mulighed for at komme på holdet. Det går jeg selvfølgelig efter i morgen. I aften kl. 21.00 spilles en $10 sat. til EPT i København på Bwin, som jeg egentlig gerne vil være med i, men min mor kommer på besøg og vil gerne underholdes, så jeg skal lige have fundet på en afledningsmanøvre.

Staking projektet...

... er kommet rigtig godt igang, og nebelstef har haft en fornuftig start med et OK overskud indtil videre. Jeg har kigget med på nogle af hans sessions, og jeg er sikker på, at der er potentiale i ham.


 Udskriv   
 Januar resultat Minimer

2. februar

Årets første måned er passeret og hvilken måned. Jeg er kommet flyvende ud af starthullerne og har haft en fantastisk måned og slutter således med følgende:

154 stk. SnG's
23% ROI
Profit $2.069
Rakeback $339

Det giver et samlet plus på $2.408, og jeg kan derfor umuligt være andet end glad og tilfreds, da jeg har kørt over det dobbelte hjem af, hvad jeg havde som mål for januar.

Staking projektet...

... er ganske roligt kommet igang. Det viste sig at vi havde noget bøvl med at få hans konto sat op til rakeback, så vi valgte i stedet at starte på Full Tilt med 27% rakeback. Han har dog kun nået 2 $5,50 SnG's, hvoraf det blev til en enkelt 3. plads. Vi regner med at få lidt mere gang i det i løbet af ugen.


 Udskriv   
 Jeg kan ikke gå på vandet... Minimer

19. januar 2009

... men jeg kan så meget andet. Jeg er nemlig god til at spille poker, eller det bilder jeg mig ind, at jeg er.

God til det eller ej, så jeg har jeg i hvert fald fået en forrygende start på 2009. Grafen nedenfor taler vel for sig selv. Det er blevet til 54 stk. 54$ SnG's, som har kastet $1.626 af sig og en ROI på 54%, hvilket er helt fantastisk.

Derudover har jeg lavet $100 på en enkelt 5 minutters session på NL100, så jeg i alt har et overskud på $1.726 indtil videre i januar måned. Det vil sige at jeg for længst har nået mit mål for denne måned, men det giver mig jo ikke grund til at stoppe her, for jeg skal videre op ad stigen.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og man skal ikke glemme pokerdjævelen som hedder VARIANS, og han kan komme på besøg når som helst. En tilbagevendende fejl, som mange spillere begår inklusiv mig selv, er at man mener man kan slå hvad som helst og hvem som helst, når man er godt kørende. Det er desværre ikke tilfældet, og virkeligheden slår hårdt, når det begynder at gå ned ad bakke. Det gælder om at slå koldt vand i blodet, holde benene på jorden, og fortsætte med at udvikle sig, for man kan ikke gå på vandet.

Vinder af artikelkonkurrence

I går fik jeg endnu en god nyhed. For et godt stykke tid siden blev der slået en konkurrence op på Texaspoker. Der blev udlovet en aften med en af sitets moderatorer og turneringschef, Yams, samt en konto med $300 på Titan Poker hertil. Jeg lagde hovedet i blød og skrev artiklen "In the zone", som du kan finde under Artikler i menuen til venstre. Artiklen handler om hvilke elementer, der virker forstyrrende når man spiller poker, og hvad man kan gøre, for at eliminere disse.

Den var åbenbart ikke helt tosset, for jeg vandt konkurrencen. Her kommer vi så tilbage til vigtigheden i at udvikle sig, og nu har jeg en gylden chance, så den skal absolut gribes og udnyttes.


 Udskriv   
 Mål for 2009 Minimer

12. januar 2009

Der er så småt åbnet for sluserne til 2009, og der skal lægges planer/mål for hvad året skal bringe på pokerfronten.

Som tidligere nævnt nåede jeg, inden 2008 døde, at vinde en $20.000 rebuy turnering på Eurobet. Det betyder, at jeg kan rykke op i limit, så jeg nu spiller et mix af NL100 og 54$ SnG's. Det er vigtigt at have et overordnet mål samt nogle delmål, for at holde skuden i den rigtige retning. Jeg vælger at have et overordnet mål, som er et samlet mål for 2009, samt delmål for hver enkelt måned.

Jeg går således efter en samlet indtjening i 2009 på DKK 60.000,- hvilket svarer til ca. $11.000 med dagens kurs på 5,44. Det betyder at mine delmål for hver måned lyder på 900$ inkl. bonusser og rakeback. Det virker umiddelbart som lavt sat ift. det limit jeg spiller nu, men jeg får nok ikke tid til at spille mere end 100-150 SnG's pr. måned. Desuden er det vigtigt for mig at have et mål, som jeg realistisk set kan nå. Alt hvad der kommer derover er ekstra bonus oveni hatten.

Det er en svær størrelse det med at sætte et mål for et helt år, og det er forhåbentlig noget alle seriøse pokerspillere overvejer, uanset om det er på hobbybasis eller om man lever af det. Derfor vil jeg gerne høre hvad dit mål for 2009 er, så afgiv din stemme øverst til venstre.


 Udskriv   
 December mål Minimer

2. december 2008

Som tidligere nævnt var november ikke specielt barmhjertig for rullen, bilen, huset og det ene og det andet. Derfor vælger jeg at nedjustere målene for december en anelse. Det giver mig en større sandsynlighed for en succesoplevelse, når vi går ind i det nye år.

Det er selvfølgelig ikke den eneste årsag til nedjusteringen. Der er også noget med at vi ramler ind i noget juletamtam, som betyder, at der skal bruges en masse tid på familien, hvilket jeg glæder mig RIGTIG meget til. Så poker vil naturligvis blive bænket lidt i den periode.

Målet for december lyder derfor således:

- 100 stk. SnG's
- 10% ROI
- 250$ overskud

Det viser sig at mit held åbenbart allerede er vent (det ønsker jeg i hvert fald at tro på). Således fik jeg lige tid til en lille håndfuld SnG's i aftes. Det blev til 4 stk. $22, som gav et overskud på $152 og en ROI på 173%, så jeg er kommet godt igang med december og er nået over halvvejs til mit mål på 1 dag mht. overskudet.


 Udskriv   
 7 års ulykke på 1 måned Minimer

 1. december 2008

Advarsel! Langt men morsomt indlæg for skadefro personer

November måned anno 2008 vil ikke blive en måned der for mig går over i historiebøgerne som glædesmåned. Det er der en lang række årsager til både hvad angår poker og privatlivet.

For at starte med privatlivet, vågnede vi i starten af måneden op til en rørskade i bryggerset i vores hus. En rotte havde bidt hul i et pexrør, som forsyner bruseren med koldt vand. Jeg måtte ringe til forsikringen, som sendte Skadeservice Danmark ud for at lukke for vandet og stille en affugter op, som kunne opsamle den vandpyt, som lå på gulvet. Dette var lørdag morgen, så vi måtte klare os uden vand resten af weekenden, indtil der kunne komme en VVS-mand mandag formiddag. Og så skulle vi jo også have besøg af kommunens rottefænger, som lagde noget gift ud. Vi har tidligere haft problemer med rotter og har da også fanget en 3-stykker ved hjælp af gode gammeldags klapfælder, men den her var for snedig til at gå i dem, så vi måtte "nøjes" med gift. Inden rottefængeren gik gjorde han opmærksom på at vi måske kunne risikere en liflig duft i en måneds tid, når rotten ville sætte træskoene. Vi var dog villige til at leve i dunsten, så længe vi kunne slippe for udyret.

Kort tid efter skal vi besøge min svigerfamilie 45 minutters kørsel fra vores hjem. Vi når næsten derover, da vi hører et højlydt KLONK efterfult af PLING - KLINK - KLIR. Her kommer mine knap så mekaniske evner til udtryk, men jeg kan bedst beskrive det som et stykke metal fra noget stabilisator halløj, som sidder ved noget bærearmsdims ved højreforhjul. Jeg mener i hvert fald det var noget i den stil, som mekanikeren sagde, da jeg måtte ind og høre om det var noget alvorligt. Det var det dog ikke, og vi kunne køre hjem igen, og så få det fikset hos vores lokale mekaniker senere på ugen.

Da vi kommer hjem igen ringer jeg til vores egen mekaniker og aftaler en tid til en onsdag, hvor han så også ligeså godt kunne kigge på udstødningen, som var begyndt at larme. Og så var der en løs forbindelse i højre baglygte. Det er aftalt, jeg afleverer bilen og får at vide, jeg kan hente den igen fredag. Fredag hopper jeg på jernhesten og afleverer jeg lillepigen i dagplejen, kører på arbejde, knokler røven i laser og tager efterfølgende ud for at hente bilen. Den var da også lavet bortset fra udstødningen. Det var så slemt, så forrøret skulle skiftes, men jeg kunne tage bilen hjem, da vi skulle bruge den, og så komme med den igen ugen efter. De er venlige og lader mig stille cyklen bagved værkstedet omme ved dækkene, hvor man kan lukke noget der ligner en havelåge, så man ikke kan kigge ind. "Der bliwer di cykel i hwert fald æ stjåln" får jeg at vide af den venlige servicemindede mekaniker.

Mandag kommer jeg for at aflevere bilen og hente min cykel. Jeg er der tidligt, så de har ikke åbnet endnu. Til min skræk opdager jeg at cyklen er væk. "Tag det nu roligt" tænker jeg. Måske har de stillet den indenfor. I samme øjeblik ankommer en af mekanikerne. En anden end den jeg talte med ugen forinden. Jeg spørger ham om, hvor min cykel er, men han kender ikke noget til nogen cykel, og de har i hvert fald ikke stillet nogen cykel indenfor. "Hwor stillet du æ cykel" spørger han med samme jyske accent. Jeg forklarede ham at hans venlige kollega havde anbefalet mig at stille den omme ved dækkene bag ved havelågen. Mekanikeren fnyser og ryster på hovedet. "Det war sgu da ow det mest åndssvage stej du ku stil æ cykel, der kommer æ andet end polakker og tywe heruj"

Så jeg kunne altså konstatere at min cykel var stjålet, og jeg måtte tage bilen på arbejde uden at få udstødningsrøret repareret.

Men det slutter ikke endnu. I sidste uge skulle jeg køre konen på arbejde. Jeg holder ved et meget trafikeret T-kryds og venter på at kunne dreje til højre. Vi diskuterer et eller andet med hvordan i hede hule vi lige får tingene til at hænge sammen, da vi stadig manglede at få repareret udstødningen. Jeg ser en smutvej op over kantstenen, da jeg ellers kunne have ventet i adskillige minutter. Jeg holder lidt for tæt på bilen foran til bare at dreje op, så jeg smider bilen i bakgear og høvler speederen i bund, da der ikke holdt nogle biler bagved.... Troede jeg. Jeg havde åbenbart midt i vores diskussion ikke opdaget, at der var sneget sig (som kvinder jo ynder at gøre) en enlig mor op bagved, så jeg tæsker op i hende. Heldigvis var der ikke sket andet end at mit anhængertræk havde lavet en ganske ubetydelig bule på størrelse med halvdelen af en 25-øre i hendes nummerplade, så jeg satser på at et par hvalpeøjne og en oprigtig undskyldning kunne gøre det. Men nej nej... hystaden skulle da have navn, adresse, telefonnr. og navn på forsikringsselskab, så hun kunne forfølge mig resten af mit sørgelige liv.

Pokeren er gået ligeså skidt. 116 stk. 22$ SnG's er det blevet til og et grimt underskud på $232. Jeg havde bl.a. et downswing på 12 SnG's i streg uden cash, hvor jeg blev pulet gang på gang, selvom jeg traf de rigtige beslutninger og kom ind som favorit. Sådan er poker, og her spiller vigtigheden af BRM ind, og siden jeg praktiserer dette, lever rullen heldigvis stadig. Desuden har jeg clearet en $100 bonus og får $101 i rakeback, så det giver et lille plaster på såret.

På trods af ulykkerne er jeg faktisk meget optimistisk, for lige om lidt er det jul, og jeg har vel haft, hvad der svarer til 7 års ulykke på 1-2 mdr., så nu kan det kun gå den rigtige vej. Der skal bare kvæles en spandfuld gløg hver dag, så skal det hele nok gå.

P.S. Det lugter forresten ikke så godt derhjemme i øjeblikket.


 Udskriv   
 Oktober resultat Minimer

6. november 2008

Oktober var en måned, der gik lidt op og ned på SnG fronten, så der var nogle mål, jeg ikke nåede. Resultatet blev 132 SnG's med et overskud på $177. Til gengæld er jeg nu rykket op og spiller udelukkende $22. Desuden fik jeg clearet en $100 bonus og optjente $98 i rake back

Det store lyspunkt var min sejr i Bwin/PokerNet's turnering med $2.500 added samt en VIP pakke med 2 billetter til en hjemmekamp med Real Madrid eller Milan med fly og ophold betalt. Det er min største MTT triumf til dato, hvilket siger noget om, hvor få MTT's jeg spiller. Ikke desto mindre er jeg ovenud lykkelig for den sejr. Først og fremmest fordi den rystede $840 af sig, men mest af alt fordi konen og jeg trænger til at komme hjemmefra. Så til februar eller marts parkerer vi lillepigen hos svigermekanikken og drager til Madrid for at se noget godt fodbold, men også for at give forholdet et tiltrængt boost.

I November satser jeg på at rykke op til $33 SnG's, da jeg kun mangler $200 for at nå derop. Målet er at tjene $400, have en ROI på 15% og at spille 150 SnG's.


 Udskriv   
 September resultat Minimer

1. oktober 2008

September er gået, og det har været en rigtig god måned.

Det er blevet til 151 SnG's med en ROI på 23,4%, ITM på 41,1% og en profit på $389. Ydermere har jeg clearet $100 i bonus og den 10. oktober får jeg udbetalt $46 i rake back for september. Det betyder at mine mål for SnG's er nået, endda godt og vel, så jeg er meget tilfreds.

Det eneste mål jeg ikke kunne opfylde var at vinde Otten's turnering på Pokerstars 3 gange, men det var nu også lidt et longshot, som jeg bestemt heller ikke prioriterede ligeså højt, som de andre.

Målet for oktober er 150 SnG's med en ROI på 15%, og jeg har et håb om at kunne rykke op på $22 SnG's inden måneden er gået. Derudover spiller jeg 1.000 DKK turnering på Casino Munkebjerg mandag i uge 42, hvor jeg selvfølgelig forventer at komme hjem med noget på lommen.


 Udskriv   
 Gode tider Minimer

17. september 2009

Det er gode tider for mig på pokerfronten i øjeblikket. Det er ikke voldsomt mange SnG's jeg får spillet, men dem jeg spiller ender oftest med et godt resultat. Endda så godt så jeg er rykket op i limit og spiller nu $11.

Kurven er opadgående, og jeg ligger nu på $694. Grunden til at grafen siger noget andet er, at jeg har vundet nogle penge i et par turneringer deriblandt Otten's private turnering på Pokerstars, som jeg har flyttet over på rullen. Desuden har jeg også lige fritspillet en $50 bonus, som heller ikke fremgår af grafen.

Jeg har indtil nu spillet på Hollywood Poker, men her til morgen har jeg trukket rullen ud for at flytte den over på Eurobet. Det er der 4 gode grunde til: 

  1. Skattefrihed
  2. Månedlig reload bonus på op til $100
  3. 40% rakeback
  4. Det ligger på Ongame netværket, som er en kæmpe fiskedam

Der går sikkert et par dage, inden jeg kan komme igang på Eurobet, da transaktionen fra Hollywood Poker til min Moneybookers account tager lidt tid.

Staking projektet

I sidste uge havde jeg en længere snak med Kim, som følte, at han havde brug for noget input til sit spil. Han har haft en uges pause fra pokeren for at komme lidt væk og vende tilbage med fornyet energi og lyst. Efter han startede igen, er det desværre ikke gået, som han håbede.

Vi kom frem til at problemet nok lå i, at han satsede for meget efter at have vundet en større pot. Der skete det, at han blev for ivrig og overmodig og derfor spillede en bredere range af hænder, end han faktisk magtede, hvilket gav bagslag, og han mistede hurtigt sin stack igen.

Vi aftalte at tage en session, hvor jeg skulle kigge ham over skulderen ved hjælp af programmet Teamviewer. Et program som gør det muligt at se alt, hvad der foregår på skrivebordet af en PC, som er placeret et andet sted. Det gav hurtigt pote, og han endte med at cashe i 3 ud af 3 turneringer samme aften. Deriblandt sikrede han sig en sejr i en $4.40 180-mands SnG. Ikke nok med det, så tog han også en 2. plads i samme type SnG i aftes, så det lader til at vi har fået vendt skuden.


 Udskriv   
 Mål for september Minimer

Tirsdag, 2. september 2008

Jeg får sikkert ikke spillet mere poker i september end jeg plejer, men der skal alligevel være et mål at gå efter, så det lyder således:

  • Min. 100 5.50$ SnG's
  • ROI på min. 10%
  • Fritspille $50 bonus på Hollywood Poker
  • Vinde Otten's private tour yderligere 2 gange, og derved udløse en $100 bonus

Derudover skal jeg løbe Kolding City Halvmarathon på søndag d. 7. september. Jeg har ikke fået trænet det jeg burde op til, så jeg må stille mig tilfreds med blot at gennemføre. Det skal siges, at det er første gang jeg løber så langt.


 Udskriv   
 Hus til salg Minimer

Flot murermester villa til salg i Kolding. Se mere her.


  
 Links Minimer

  
 Blogs Minimer

  
 Profil Minimer

Navn: Kim Kramer
Alias: BimBam
Alder: 29 år
Spiller: FR Sit & Go's
Limit: 50$
Spillet siden: 2005


  
Copyright 2007 by BimBam Poker   Vilkår for anvendelse  Om beskyttelse af private oplysninger
DotNetNuke® is copyright 2002-2010 by DotNetNuke Corporation